Nyliberalisme og hvordan vi kommer af med den.

"Lad os deles om historien om, hvordan vi skaber et samfund med ligeværdighed, hvor vores skat bruges til at genopbygge vores velfærdssamfund, hvor ALLE betaler skat på lige vilkår, et samfund med samhørighed, værdighed og tillid. Et samfund, hvor ingen er tabere og hvor tryghed, tillid og livskvalitet igen vinder frem og styrkes."


HVAD ER NYLIBERALISME?

Neoliberalisme eller nyliberalisme er en politisk ideologi, der i modsætning til socialliberalismen og i forlængelse af den klassiske liberalisme er imod enhver form for statslige indgreb i samfundslivet og markedsøkonomien.


Nyliberalismen ønsker, at der ingen regler er, der kan regulere eller overvåge handels- og finansverdenen, den ekskluderer millioner af mennesker, bebrejder taberne deres uheld og gør en lille gruppe mennesker helt ufatteligt rige.


Nyliberalismen praktiseres frivilligt eller ufrivilligt af samtlige Folketingets partier. Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance praktiserer alle nyliberalismen åbenlyst. Deres mål er det samme, kun ordvalget og de emner, de lægger vægt på, er forskellige.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet spærrer alle for alternative løsninger til nyliberalismen. Til en vis grad accepterer de den også.


NYLIBERALISMENS KONSEKVENSER OG HVORFOR VI ALLIGEVEL BEHOLDER DEN.

I 2008 kollapsede nyliberalismen overalt i den vestlige verden – også i Danmark. Her havde Danske Bank vokset sig så stor, at det kunne være katastrofalt for den danske økonomi, hvis den gik fallit. Det var den meget, meget tæt på og kun takket være alle vores penge fra ATP og rent held undgik vi en regulær statsbankerot.


Den uhæmmede, uregulerede grådighed havde spillet fallit, men alligevel fik hele handels- og finansverdenen lov til at fortsætte næsten uanfægtet. Der var intet politisk ønske om at ændre noget og der kom intet politisk initiativ der kunne skabe folkelig opbakning til ændringer. Den nyliberalistiske fortælling var stadig for overbevisende. Nyliberalismen fortæller historien om, at en hver er sin egen lykkes smed, at man skal dyrke individualismen, at alle andre er ens fjender eller konkurrenter og at man er en taber, hvis man ikke vinder.


Vi ser, hvordan ord og sprog konstrueres, så det planter bestemte holdninger hos folk. Et eksempel kunne være sprogbruget, når vi handler på Internettet. Vi afgiver en ordre og modtager en faktura, men reelt bestiller vi bare noget og betaler, når vi får regningen. Udskiftningen gør os mere vigtige og får os til at tænke, som om vi var virksomheder.


Vi lever også et liv der i travlhed ikke er meget forskellig fra, hvad det altid har været, men nu får vi stress, selv om vi bare har lidt for travlt. Det skyldes i høj grad de ord og opfattelser, vi møder i hverdagen. Nu skal vi ”have mange bolde i luften” og ”passe vores karriere”. Vi har også en ”ulvetime” og nogle har ”en coach” for at lære at få det hele til at hænge sammen. Det er blevet moderne at have travlt og nu kan vi ikke længere vente på grønt, når vi står ved forgængerovergangen. Vi er blevet talt op i tempo dog uden reelt indhold.


Sprog er et farligt værktøj og det har især den politiske højrefløj indset. Da Mimi Jakobsen ville af med formueskatten protesterede folk, men så begyndte hun at kalde den for en ”misundelsesskat” og hvem har lyst til at udstille sin misundelse for andre?


Automatiske fartkontroller blev kaldt pengemaskiner. I stedet for at redde liv, blev de til grådige skatteopkrævere til en bundløs statskasse. En simpel ordbytning og oplevelsen af fænomenet blev en helt anden.


”Udlændingestyrelsen” ændrede navn til ”Udlændingeservice”. Nu blev det at smide uønskede fremmede ud af landet pludselig er service overfor dem og borgerne kunne jo ikke bebrejde en offentlig instans, at den ydede service.


Kontanthjælpen blev reduceret med en tredjedel og blev derefter kaldt starthjælp. Hvordan kan man være imod, at nogle mennesker får hjælp til en ny start eller, som Inger Støjberg kaldte starthjælpen ”et venligt skub”? Vi er jo venlige mennesker, vi vil gerne hjælpe.


Nyliberalismen hylder den personlige frihed, den modarbejder fællesskaber og dens ord er kraftfulde styringsredskaber. Helt ind i de private hjem præger den livet. I dag betyder det f.eks. at vi har så travlt at der kun i hver anden familie laves varm mad i dag og i alt for mange familier har medlemmerne ikke en gang tid til at spise samtidig. Har vi ikke travlt, har vi ingen værdi som mennesker, vi bliver til tabere i det store spil.


Ord er et styringsredskab. De dirigerer, hvordan vi oplever virkeligheden.

Danske Bank tjener sine penge 96 gange hurtigere per medarbejder end en medarbejder i Føtex. Banken tjener i øjeblikket godt 1 milliard kr. om måneden og det er den utilfreds med.


Vi har i årevis vidst, at vi skulle arbejde seriøst med klimaforandringerne dog uden, at der er sket noget politisk.


Kommunerne har fået frataget næsten al selvstændig handling og de råder ikke længere over deres egne penge, beslutningerne centraliseres, fællesskabets værdi udhules.


Gode, almene boliger rives ned, beboerne tvangsflyttes og private bygherrer bygger boliger der er 2,5 gange dyrere per kvadratmeter.


30-40.000 mennesker – højest, skylder over 150 milliarder kr i skat i en manøvre tilrettelagt af Fogh og holdt i live af skiftende regeringer.


Nyliberalismen er en ideologi for de få, hvor de mange betaler regningen.

Det kan godt laves om, men det kræver, at vi har en anden overbevisende historie, en historie om fællesskaber og samarbejde. Mange af os kender den slags historier, i det mindste som fiktion. Vi ser den f.eks. i Ringenes Herre og i historien om Harry Potter. Her vinder helten, men KUN fordi han mødes med tillid og fordi folk har en evne til at samarbejde.


Nyliberalismen har haft mange, meget alvorlige konsekvenser. Den har kastet millioner af mennesker ud i fattigdom, i 2008 var Danmark sammen med flere andre lande på kanten af en statsbankerot og den store depression, som begyndte i 1929 i USA og som siden spredte sig til årelange depressioner i flere lande, gav nazismen den nødvendige grobund og styrke til at sætte Anden Verdenskrig i gang. På trods af alt det, bliver vi ved med at tro på historien om den personlige frihed.


Depressionen i 1929 fik John Maynard Keynes til at skrive en ny, økonomisk teori. Støttet af middelklassen skulle Staten bekæmpe nyliberalismen. Alle samfundets værdier blev efterhånden opsuget af de superrige og det ønskede Keynes at ændre. Ved at standse pengestrømmen og sikre, at de blev brugt i samfundet, ville det skabe indtægter og arbejde og samle et land der havde alt for store sociale forskelle,


Keynes teorier blev indført i Danmark. De fattigste fik bl.a. så mange penge mellem hænderne, at de kunne lave et ekstraforbrug. Det skabte arbejdspladser og endte med at give Staten overskud.


Men i 70´erne kom Keyneaismen i vanskeligheder. Da neoliberalister som Friedrich Hayek og Milton Friedman slog igen med en anden fortælling. De sagde:

Den overmægtige stat og dens kollektive tendenser knuser friheden og individualismen og mulighederne hos den enkelte borger. Vi er nødt til at indskrænke Staten, så der kan blive plads for entreprenøren til at skabe værdi og muligheder.


Nyliberalismen fortæller os, at vi skal leve i ekstrem individualisme og i konkurrence med alle andre. Den manipulerer os til at kæmpe imod andre og at frygte og mistro alle andre. Den splitter samhørigheden og svækker den sociale følelse som giver vores liv værdi.


Det viste sig, at i det tomrum der opstod, da vi begyndte at opfatte andre som fjender og konkurrenter begyndte voldelige og intolerante kræfter at gro. Disse kræfter kunne udnyttes politisk af nyliberalisterne.


Fogh lærte Friedmans tanker at kende under et ophold i USA og han var begejstret. Fogh var ærkenyliberalist og det fik vi at mærke i 2001, da han blev statsminister. I løbet af få år havde han udhulet værdien af det kommunale fællesskab, fjernet amternes kontrol af virksomhederne, indført Friedmans teorier under heftige protester fra Finansministeriets økonomer, lavet ren massakre på SKAT og i øvrigt bekæmpet alle protester over sin politik, hvor han kunne. Diverse institutioner der var utilfredse med den nye virkelighed så deres bevillinger beskåret og Danmarks Radio fik én advarsel og så mistede de sendefladen på P1 om aftenen.


Nu, omkring 15 år efter, kan vi se, at omtrent ingen af de ændringer Fogh gennemførte, er blevet tilbageført. Vi har fået en ny regering og, hvad er der sket? Jo, Enhedslisten vil have indført økonomisk demokrati i virksomhederne, SF vil have flere børnehavepædagoger og Socialdemokratiet vil ikke have bygget en omfartsvej ved Mariager. Hvor er Alternativet? Fik de et nyt projekt, da de øvrige partier nærmest stjal den grønne omstilling ud af hænderne på dem?

Med hvad med et opgør med nyliberalismen? Det var tydeligvis ikke Thornings projekt. Bliver det Frederiksens? Betyder det i det hele taget noget? Politiske beslutninger er ustabile. Måske holder de kun til næste valg.



VI HAR BRUG FOR EN ANDEN FORTÆLLING OG VI MÅ VACCINERE DEN IMOD NYLIBERALISMEN.

Mennesket er af natur uegennyttig. Vi hjælper og støtter gerne uden at ønske at opnå noget igen. Vi lærte at samarbejde, mens vi udviklede os til mennesker og mistede hurtighed og skarpe sanser. Det er imod vores natur at jage og at mistro alt og alle i vores omgivelser. Naboen er ikke en konkurrent, det er en samarbejdspartner. I stedet for at føle os ensomme i en truende verden, skal vi føle os trygge og som en del af noget større i en frugtbar og inddragende kultur. Vi skal bygge en økonomi med respekt for individet og for helheden og alle de værdier, samfundet skaber, skal være til glæde for alle samfundets borgere.


Det skal være slut med at blive ignoreret, marginaliseret eller blive bedømt som taber. Samfundet skal være vores fælles eje og man kan ikke længere hverken sælge eller forære nogen del af det væk.


Det kan vi opnå, hvis vi bare kan blive enige om at ønske det.


Men, hvordan forhindrer vi, at nyliberalismen igen ødelægger vores fælleseje?

Der er reelt kun 3 styreformer: diktatur, parlamentarisme og demokrati. Nyliberalisme kan kun fungere i parlamentariske systemer, idet den kræver en understøttende lovgivning. Uanset om den ikke er til stede, og det mener jeg ikke, at den var, da Krag udrullede Velfærdsstaten, er risikoen for dens genkomst altid til stede i parlamentarismen og 40 efter Krag begyndte arbejdet, var nyliberalismen også altdominerende.


Derfor må vi væk fra parlamentarismen. Den kan ikke beskytte os. Vi må indføre demokrati og det kunne vi f.eks. gøre i to faser:


I fase 1 har vi stadig de politiske partier i Folketinget, mens deres muligheder for at fungere som små interesseegoistiske grupper fratages dem. Alle deres beslutninger skal godkendes af Borgertinget.


Borgertinget er selve det værktøj der altid sikrer demokratiet. Det kan bestå af 300 tilfældigt udtrukne personer. Hvert kvartal udskiftes de 25 længstsiddende med 25 nye, således at alle er medlemmer i 3 år. Borgertinget træffer sine afgørelser efter simpelt flertal og først når Borgertinget har godkendt en lov, kan den træde i kraft.


I fase 2 vælges personer med lyst til at sidde i Folketinget, omtrent som i dag, dog kender vi intet til deres politiske holdninger. De placeres tilfældigt i folketingssalen og Præcidiet, hvis medlemmer, Folketinget selv vælger, holder øje med, at der ikke dannes kliker. Dog sker der ikke det samme, som der skete, da vi oprindelig fik Grundloven, hvis det går galt, idet Borgertinget vil modvirke politisk afstemte handlinger der er imod befolkningens interesse. Desuden kan man også kun vælges til Folketinget i alt 2 gange.


Du kan læse mere om Borgertinget her:

https://borgertinget.dk/andetkammer-1.html


Her står også, hvordan man helt undgår nepotisme og andre vennetjenester, korruption og andet magtmisbrug.


Lad os deles om historien om, hvordan vi skaber et samfund med ligeværdighed, hvor vores skat bruges til at genopbygge vores velfærdssamfund, hvor ALLE betaler skat på lige vilkår, et samfund med samhørighed, værdighed og tillid. Et samfund, hvor ingen er tabere og hvor tryghed, tillid og livskvalitet igen vinder frem og styrkes.

Når du støtter Borgertingets opstilling, har du vist, at du er blandt de borgere der ønsker, at vores samfund skal bygge på samhørighed, værdighed og tillid.

 
 
 

Har du allerede sendt din støtte fra en af de andre sider? Så behøver du ikke at gøre det igen!

#

Støt Borgertingets arbejde! Det er dyrt og der er ikke andre indtægter end frivillige bidrag.

Store så vel som små beløb vil blive modtaget med taknemmelighed.

Sparekassen Djursland konto 9388 0001426311


Hver en øre bliver brugt på at gøre Borgertinget bedre kendt.

Dete domæne bruger cookies. Klikker du videre, accepterer du brugen. En cookie er en programstump som hjælper netop DIG med at få den bedste betjening her. Den kan ikke bruges selvstændigt.

Godkend