Nyliberalisme, Liberalisme og Demokrati

Nyliberalisme, Liberalisme og Demokrati.


Nyliberalismen stræber efter en stærk minimalstat. Samarbejde findes ikke, vi er individualister, vi får ”stress”, vi kan ikke vente ved rødt lys ved fodgængerfelter, vi har ”ulvetimer”, vi passer vores ”karrierer” og vi er i konkurrence med alle andre.
Nyliberalismen får os til at frygte og mistro alle andre. Den splitter os og den svækker den sociale følelse som giver vores liv værdi.
Nyliberalismen er en ideologi for de få, hvor de mange betaler regningen. Her bliver de rige ekstremt rige og de tager alt, hvad de kan få fat i.
Er man derimod på overførsel af enhver art, mødes man med mistro og modvilje og man kontrolleres konstant.
Det er sådan, vi har det nu.

                                      
Liberalismen stræber efter en svag stat og markedets frihed. Man accepterer en velfærdsstat til en vis grænse.
Eliten skaber arbejdspladser og værdier og en del af overskuddet fordeles i samfundet efter den til en hver tid gældende ideologi. Der er en stadig interessekonflikt mellem borgere der gerne vil øge levestandarden og virksomheder der gerne vil beholde mest muligt selv. Politikerne regulerer skatten og dermed fordelingen imellem grupperne.
Man lever fredeligt sammen og forstår og imødekommer også hinandens behov til en vis grænse.
Liberalisme er en ideologi for de få, men med en anerkendelse af de mange. Eliten bliver rigere og rigere, men der er også penge til de fattigste.


I demokratiet er vi alle en del af noget større. Eliten har plads til at udvikle virksomheder og arbejdspladser og borgerne forstår og mærker, at den gør det til fælles bedste. Politikerne laver love og reguleringer efter bedste evne i stedet for efter, hvad der bedst gavner den gruppe der støtter ens parti økonomisk. Demokratiet skaber samhørigheds- følelse og solidaritet og den svigter aldrig de, der har mest behov for hjælp.

Grundlovsfædrene ønskede demokrati og det havde vi faktisk også i de første 30 -40 år derefter. Derefter fandt politikerne sammen og skabte liberalismen og nu - senest - nyliberalismen.


I de sidste 20 år har vi haft nyliberalisme. Den vil vi gerne af med, men vi skal passe på, for ellers ender vi med at få liberalismen tilbage.

Dete domæne bruger cookies. Klikker du videre, accepterer du brugen. En cookie er en programstump som hjælper netop DIG med at få den bedste betjening her. Den kan ikke bruges selvstændigt.

Godkend