Et ikke-politisk demokrati

NAVN
Borgertinget i Folketinget

FORMÅL
Formålet er at skabe et ikke-politisk demokrati i Danmark.

Borgertinget i Folketinget (fra nu af benævnt Borgertinget) er en upolitisk sammenslutning. Vi ønsker demokrati i Danmark og det vil i praksis betyde, at der ikke kan være politiske partier i Folketinget. Borgertinget skal i folketinget for at fremsætte kravet om demokrati. Dets folketingsmedlemmer skal hver især følge deres egne holdninger, når der stemmes i folketingssalen.

Et politisk parti er en privat klub på linje med den lokale fodboldklub. Den har ingen særstatus. Det er simpelthen en interessegruppe, hvis formål er at skabe bedst mulige vilkår for gruppens værdier. Da interessegruppen er i konkurrence med andre grupper om den samme status betyder det, at den sejrende gruppe undertrykker de andre gruppers interesser.

 Det er faktisk en syg tanke at lade diverse interessegrupper tilbyde sig selv hvert fjerde år som egnede til at styre landet. Danmark er ikke til fals. Det skal ikke sælges til højestbydende.

Alligevel kaldes det for et repræsentativt demokrati, og vi kan endda kun stemme på kandidater, der i forvejen har fået afprøvet deres loyalitet overfor den interessegruppe der stiller dem op. Når man stemmer på en kandidat eller blot på gruppen (partiet), stemmer man på en pakke, hvis indhold man ikke kender fuldt ud. Man stemmer med en forventning om, at tingene går i en bestemt retning, men man har fuldstændig afskrevet retten til at øve indflydelse på gruppens beslutninger.

Officielt stiller kandidater op for sig selv, men reelt stiller de op for deres parti og det forventes, at de holder partidisciplinen uanset om de er enige eller ej. Vi oplever gang på gang, at et enkelt folketingsmedlem udtaler sig på mange medlemmers vegne. Det kan endda ske uden at de andre folketingsmedlemmer har udtrykt, om de er enige.

Hvis folketingsmedlemmerne overholdt Grundloven og stemte efter egen overbevisning hver gang, ville vi have demokrati. Partierne kæmper hver især for bestemte interesser og deres eksistens er den største forhindring for, at vi kan få demokrati.


En opbygning hvor diverse interessegrupper konkurrerer om magten kaldes parlamentarisme og parlamentarisme skaber helt af sig selv et liberalistisk samfund. Liberalismen handler ikke om, at folk skal være frie til at handle, det handler om, at de, der er frie - i kraft af formue og besiddelse - skal bestemme. Liberalistisk politik handler om at beskytte privates formuer og interesser. Det ligger i selve magtens natur, at den søger imod mere magt. Et politisk parti vil altid stræbe efter at blive større og få endnu mere indflydelse på alle andres bekostning.


Demokrati derimod er at give alle mennesker lige vilkår og lige ret til at påvirke samfundets udvikling. Demokrati er frihed og lige vilkår for alle, rig som fattig.

Den eneste frihed man må begrænse, er den økonomiske frihed, fordi for omfattende økonomisk frihed vil have samfundsskadende konsekvenser.


Vi skal af med de politiske partier. De er magtfulde interessegrupper og de styrer medlemmernes stemmeafgivning.


DEREFTER ER DER TO VEJE AT GÅ.
Vej nummer 1:
Folketingets medlemmer findes ved lodtrækning blandt alle landets borgere. Det er borgerligt ombud. I særlige situationer kan man fritages for ombuddet.
Denne metode vil give den mest jævne befolkningsfordeling.

Regeringen skal bestå af fagfolk inden for de områder, de skal være ministre for. De er ansat af staten og de er ikke en del af folketinget. Deres opgave er at sikre gennemførelse og forvaltning af folketingets beslutninger og at komme med oplæg til lovgivning.

Dette forslag vil give en lovgivning der afspejler borgernes behov og interesser og derved opnår vi alle frihed og ligeværdighed.

Vej nummer 2:
Vi skal kunne stemme direkte på de kandidater, der ønsker at stille op til et folketingsvalg. De skal ikke styres af noget som helst andet end deres egen overbevisning. Når vi har befriet folketinget for interessegrupperne, kan vi vælge folketingsmedlemmer der spejler vores egne interesser.
Denne metode kan risikere at blive påvirket af diverse gruppers organiserede stemmeafgivning.


Regeringen skal bestå af fagfolk inden for de områder, de skal være ministre for. De er ansat af staten og de er ikke en del af folketinget. Deres opgave er at sikre gennemførelse og forvaltning af folketingets beslutninger og at komme med oplæg til lovgivning.


Dette forslag vil sandsynligvis give en lovgivning der afspejler borgernes behov og interesser og derved opnår vi alle frihed og ligeværdighed.


Så vidt som hertil kræves der ingen grundlovsændring.


Men vi skal have et andetkammer, det er helt nødvendigt.
I 1849 gav grundlovsfædrene os demokrati. Folketingsmedlemmerne måtte ikke organisere sig. Hver enkelt var ansvarlig for sin egen holdning og refererede man til en gruppe, man samarbejdede med, blev det påtalt af folketingets formand.   
Desværre holdt det kun i nogle årtier. Derefter fandt folketingets medlemmer alligevel sammen i grupper og samtidig blev de mål for diverse interessegrupper udenfor folketinget. Disse interessegrupper påvirkede dem til at interessere sig for netop DERES interesser.


For at undgå, at det sker igen, må vi have en grundlovsændring. Vi er nødt til at have et andetkammer med ret til at gøre indsigelser overfor folketinget. Andetkammeret skal bl.a. holde øje med folketingsmedlemmernes reelle uafhængighed.


Men der er også andre grunde.


De liberalistiske kræfter har altid ført en effektiv lobbyvirksomhed overfor partierne og det har givet dem væsentlige fordele overfor resten af samfundet. Da folketingets medlemmer ikke længere er medlemmer af diverse partier, kan disse kræfter ikke længere bevare deres fordele ved at udføre lobbyarbejde. I stedet vil vi se en voldsom propagandakrig fra den ene procent der ejer formuerne. De har alt for meget på spil. De vil ikke opgive deres privilegier.

Folketingsmedlemmerne er kun mennesker og måske lader de sig påvirke. Det bliver andetkammerets opgave at sikre, at folketingsmedlemmerne ikke mister jordforbindelsen.


Andetkammeret kan fungere efter disse principper:
https://www.borgertinget.dk/andetkammer-1.html


Da vi ikke kan oprette et andetkammer med myndighed til at gribe ind overfor folketinget, før vi har fået en grundlovsændring, er det vigtigt, at Borgertinget i mellemtiden har en stærk repræsentation i folketinget. Borgertingets folketingsmedlemmer skal hver især vælges på deres eget personlige ansvar overfor deres vælgere og de skal udelukkende stemme, som deres samvittighed byder dem, sådan som det også kræves i Grundloven.


Selv inden vi får ændret Grundloven, kan vi give demokratiet sin egen, frie stemme i folketinget. DU er med til at bestemme, hvor kraftig den skal blive!

- men allerførst skal vi have ret til at stille op og derfor er DIN email i feltet heruder meget vigtig!

 
 

Har du allerede sendt din støtte fra en af de andre sider? Så behøver du ikke at gøre det igen!

#

Støt Borgertingets arbejde! Det er dyrt og der er ikke andre indtægter end frivillige bidrag.

Store så vel som små beløb vil blive modtaget med taknemmelighed.

Sparekassen Djursland konto 9388 0001426311


Hver en øre bliver brugt på at gøre Borgertinget bedre kendt.

Dete domæne bruger cookies. Klikker du videre, accepterer du brugen. En cookie er en programstump som hjælper netop DIG med at få den bedste betjening her. Den kan ikke bruges selvstændigt.

Godkend