Uddybning

Det, du er gået i gang med at læse nu, fylder næsten 4 A-4 sider. Det giver en forklaring på, hvorfor halvdelen af befolkningen stemmer på et borgerligt parti selv om kun ca. 10% af befolkningen har gavn af deres politik.
Teksten forsøger også at give en forklaring på, hvorfor vi er så uvillige til at lave om på et politisk system der ikke fungerer ordentligt.


DET NÆRE SAMFUND.
Lad os prøve at se lidt på det nære samfund i dag. Da kommunerne blev lagt sammen forsvandt mange hundrede politikere og kommunerne blev så store, at man som borger mistede overblikket over sit område.

Kommunerne er altid blevet udsultede og det er her vi skal finde den borgernære service. Byrådene befinder sig i konstante spareøvelser, de slår skoler sammen og resultater er, at borgerne opretter private skoler. De koster penge, så de er for børn, hvis forældre har råd til det. Forældrene kan dog ikke betale hele driften, så staten yder tilskud.


Der er ikke penge til en ordentlig hjemmepleje eller ældrepleje og resultatet er, at der opstår private firmaer der tager sig af det. Nogle af dem går ned igen, men i mellemtiden har kommunen sparet lidt penge.

Sygehusene voksede. Ventetiden blev længere og længere og afstanden til nærmeste sygehus blev større for mange mennesker. De private sygehuse opstod og regeringen pressede med urealistiske behandlingsgarantier de offentlige sygehuse til at sende patienter til de private sygehuse. Har man desuden råd til en privat sygesikring, behøver man slet ikke behandling på et offentligt sygehus.

Kommunerne skal stadigvæk spare, så nu beder man borgere med tid til overs om at hjælpe på kommunens institutioner.


FAR VEL TIL AMTER OG REGIONER.
På det politiske plan er man sluppet af med amterne. Her sad en masse ekspertice der styrede sygehuse, gymnasier og miljøpleje. Den ekspertice og overblikket forsvandt sammen med flere hundrede politikere.

Nu vil man helt fjerne det politiske led mellem kommunerne og staten. Fra nu af kan staten diktere kommunerne, de livsbetingelser vi skal have som borgere.


STATEN.
På statsplan vil man gerne privatisere elnettet på Sjælland. Modellen var ikke rigtig, men Mette Frederiksen er også med på privatisering. D.O.N.G kostede skatteyderne mange milliarder kr. Da regeringen besluttede at flytte diverse statskontorer fra København ud i landet kom det til at koste virkelig megen ekspertice og mange kontrolmuligheder. Staten har også solgt Københavns Lufthavne og Statens Seruminstitut.

Det, vi ser her, er tab af kontrol. Borgerne skal ikke have overblik over, hvad der sker politisk og de, der vil snyde kan se, at kontrollen enten ikke er effektiv mere eller måske er helt fraværende. F.eks. kostede massakren på SKAT alle os der ikke har de højeste indkomster 27 mia. kr. på velfærdskontoen.

Flere statsinstitutioner, f.eks. DSB er lagt ind i statsejede selskaber som gennemfører besparelser og laver indskrænkninger. På den måde fjernede man det politiske ansvar og forhindrede den rest af aktindsigt der blev tilbage, da Helle Thorning beskar offentlighedsloven.


Oven i det opfandt man også satspuljen for mange år siden og den har systematisk udhulet købekraften hos de allersvageste. Satspuljen er et produkt af den nyliberalisme, Fogh fik indpasset i Finansministeriet tilbage i 80-erne. Det var det konstante krav om 2% produktionsforøgelse om året også, ligesom den lige så kontante besparelse på 1,8% om året på velfærden, som Thorning indførte.


Hvert eneste år sikrer bankerne enorme overførsler af almindelige borgeres indkomster til den økonomiske elite. Sidste år overførte alene Nordea og Danske Bank til sammen omkring 20 mia. kr., som vi kunne have brugt på forbrug (eller skat til velfærd, hvis vi turde regne med, at det var her, pengene ville blive brugt). Sådanne tal handler om love der aldrig blev lavet.


12 af de allerrigeste familier fik forrige år en lettelse på omkring 1 mia. kr. om året. Men vi har ikke råd til at rense vores grundvand for at sikre rent drikkevand. Det vil netop koste 1 mia. kr. om året i 18 år. Der har heller ikke for alvor vist sig vilje til at gøre noget alvorligt ved klimaproblemerne. Det er mest blevet til erklæringer, mens man ventede på et unødvendigt borgerforslag.


Er det egentligt ikke lidt mærkeligt, at vi bare har fundet os i det? Hvor ser du dig selv i det her? Er du en af dem der har vundet på disse forandringer?


CEPOS.
Langt det meste er gennemført i bred forståelse mellem de blå og de røde.


En årsag til, at vi holder os i ro er CEPOS. For 15 år siden blev det stiftet af 43 ledende medlemmer af det danske samfund. En del af dem var eller er professorer ved universiteterne og her er særlig én professor interessant. Udover at være medstifter af CEPOS er han også tilknyttet tænketanken som forsker. På Københavns Universitet underviser han alle de bachelorer i Statskundskab som derefter bliver valgt til Folketinget.


Der er også en del journalister og især chefredaktører. De styrer næsten hele mediebilledet. Det er dem som udlægger teksten, når der gennemføres forandringer.


Morten Hesseldahl er direktør for Gyldendal og medlem af DR´s bestyrelse. Rolf Bagger er også medlem af DR´s bestyrelse.


Uffe Ellemann Jensen, Søren Pind, Bent Fabricius Bjerre, Peter Gæmelke, Poul Schlüter og Morten Grunwald var også med til at stifte CEPOS. De er eller var alle vigtige meningsdannere.


Et par stykker har været kommunikationsdirektører for Saxo Bank. Karoly Nemeth er bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet. Henrik Mogens baron Wedell-Wedellsborg er kongehusets advokat og han har et hav af ordener. Bernt Johan Colett, fhv. forsvarsminister og godsejer var CEPOS´ stiftende formand.


Derudover en række direktører for nogle af landets største virksomheder.


CEPOS arbejder for en lavere skat og mindre indblanding fra staten. Man ønsker, at folk betaler direkte for de ydelser, de skal bruge i stedet for solidarisk igennem skatten.


ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD.
Nu kender du lidt til de mennesker der i sin tid skabte CEPOS og du har et overblik over, hvordan samfundet har udviklet sig. Nu får du nogle overskrifter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er også en tænketank og så skal du bedømme, hvilken tænketank vores politikere lytter mest til.


Arveafgiften er fornuftig og bør øges

Alle skal have lige muligheder

Antallet af fattige børn stiger i Danmark

Der er intet aktuelt behov for at lempe regler for udenlandsk arbejdskraft

Det offentlige forbrug er langtfra historisk højt – nærmere på skrump

Lavere arveafgift går til bankdirektørens børn

Ni år med voksende ulighed
Hvem skal betale regningen for skattelettelser?


NU KAN DU TAGE STILLING.
Stiller de politiske valg dig ringere eller bedre som borger. Øger eller sænker det fattigdommen? Er den førte politik til fordel eller ulempe for den økonomiske elite?


I hvor høj grad er den politiske udvikling skabt af vores politikere alene?


Kunne politikerne, selv om de ville, fjerne den økonomiske tredeling af samfundet: de ubemidlede, middelkassen og de velhavende. Hvis de kunne (vi påstås jo at leve i et demokrati, hvori der også er socialistiske partier)?


Hvis svaret er ja, hvilke grunde kunne et socialistisk parti så have til at bevare denne tredeling?
Hvis svaret er nej, hvem blokerer så for det?

Det er relevant, idet vi officielt har haft Grundloven i 170 år i år. Hvorfor er der ikke skabt mere lige levevilkår?


DU har ytringsfrihed. Ja vist, men ingen lytter, så snak du bare løs. Debatprogrammer med politik i radio og TV tjener kun til underholdning.


Politikerne er folkevalgte men den enkelte politiker kan godt glemme alt om indflydelse, medmindre hun eller han anerkender de værdier der allerede er gældende så, hvorfor skal de folkevælges, når vi – folket – alligevel ikke kan komme igennem med vores ønsker?


Hvis du har det, som jeg har det, sidder du med en fornemmelse af, at et eller andet er gået galt. Ja, det gjorde det også og det skete allerede i 1849, da vi gik fra enevælde til borgerstyre. Adelen og industrien havde en inderlig mistillid til, at borgerne kunne finde ud af noget som helst, så de byggede magtborge og sikrede, at de kunne beholde magten over folket indtil de afgav den frivilligt. Du kan læse Grundloven, hvis du tvivler.


DEN MEDIESKABTE VIRKELIGHED.
Efterhånden er det lykkedes at skabe billedet af en truende verden. Mister du dit arbejde, er du fortabt, Alle muslimer er forfærdelig farlige og kvinder må ikke gå i Burka eller få repareret jomfruhinden for Islam er altid ond. Det er absolut i alle partiers interesse at fastholde et skræmmebillede. Vi tør ikke forlange noget, for vi balancerer på randen af katastrofen og kun politikernes eminente kunnen kan redde os fra den næsten sikre undergang.


Vi VILLE GERNE have forandringer, men vi tør ikke. Vi overlader hellere en meget stor del af vores indtægter til politikerne og lader dem råde fuldstændig frit over dem og vi lader dem suverænt diktere vores leveforhold. Vi tør ikke andet.


Og det er lige som det skal være.


Fordelene for den magtelite som både Mette Frederiksen og Lars Løkke er en del af er simpelthen for store. De opgiver aldrig deres privilegier og jeg tror ikke, at de opfatter demokrati på samme måde som du og jeg gør. At vi borgere så aldrig kommer til at udleve vores eget potentiale er uinteressant. Vi har jo demokrati, ikke sandt? I hvert fald indtil vi har lagt stemmesedlen i stemmeboksen.


Hvis du ellers har mod på det, så hjælp til. Vi KAN nemlig godt bryde elitens magt og skabe den plads til os selv, som vi har ret til.


Copyright @ All Rights Reserved