SÅ tæt var vi på at gå fallit

SÅ TÆT VAR VI PÅ AT GÅ FALLIT

Altså RIGTIGT fallit - en statsbankerot og bare på grund af grådige banker og et Folketing der satte indtægterne i Danske Bank højere end vores sikkerhed. Og det værste er, at det kan ske igen.


I 2006 og tidligere kunne fattige amerikanere låne penge til at købe hus. Renten var variabel, men den var sat kunstigt lavt og man behøvede ikke at have sparet op først. Kreditforeningerne i USA lånte penge ud til højre og venstre indtil deres centralbank begyndte at hæve renterne. De fattigste prøvede at sælge deres huse, men huspriserne faldt, fordu udbuddet blev for stort og nu begyndte bankerne at blive bange for deres penge.


De blandede alle deres dårlige lån med gode lån til obligationsserier, opskrev værdien af dem og solgte og solgte. En masse banker, også i Europa købte obligationerne i den tro, at det var gode papirer og ingen holdt øje med, hvor de forskellige lån endte og så krakkede en af USA´s kæmpebanker.


Da ingen banker anede, om de banker de normalt selv handlede med, også risikerede at krakke, fordi de havde for mange dårlige lån, turde bankerne ikke handle med hinanden.


I Danmark var bankerne også i gang på deres egen måde. Hvem husker ikke Roskilde Bank og Amagerbanken? Der krakkede en hel del banker på deres egen grådighed.


Danske Bank havde helt ignoreret krisen i USA. De havde så store udlån, at de kun havde penge til at betale 3 kr for hver 100 kr de havde lånt ud. Resten var rene papiropskrivninger. Og nu stod de og manglede 100 milliarder kr. som de havde regnet med, at de kunne låne i USA. Det kunne de bare ikke.

Det var et RIGTIGT problem - for os alle sammen. Banken var måske kun dage fra at gå konkurs og skete det, ville hele vores pengesystem bryde sammen. Politikerne havde tilladt banken at vokse til en helt uansvarlig størrelse i forhold til vores almindelige økonomi.


Nationalbanken styrtede til hjælp og ATP stillede nærmest hele vores pensionsformue til rådighed for at redde banken. Politikerne blev alvorligt bange for, at vi kunne finde på at tage vores penge ud af vores egen bank, så ville den nemlig OGSÅ krakke og så stillede Folketinget en statsgaranti som især hjalp Danske Bank, fordi den var mest sårbar. Statsgarantien lød på 3 tusinde milliarder kroner og staten havde kun godt 100 millioner kr i reserver. Var det gået galt, ville det være sket næsten lige med det samme. Det var hele vores velfærd, der var på spil og alle pensioner og lønninger til det offentlige ville stoppe øjeblikkeligt.

Alle holdt vejret og så meddelte den irske stat, at de gav bankgaranti til alle irskejede banker. Danske Banks store afdeling i Irland var jo ikke irskejet så, hvordan ville dens kunder reagere? Ville de flytte deres penge til en bank der havde bankgaranti? Det ville give et tab til Danske Bank, den ikke kunne tåle.


Heldigvis blev bankens irske kunder ikke grebet af panik,


2 måneder senere var den gal igen. Det stod klart, at Danske Bank skulle have kunstigt åndedræt, men staten måtte ikke bare give hjælp til én bank, den skulle ydes til alle. Derfor blev det til en almen bankhjælp, Danske Bank fik dog langt over halvdelen af den indskudte kapital. Det blev den berømte Bankpakke 2.


Socialdemokratiet og SF var med i forliget og kravet til Danske Bank var, at staten ville købe sig ind i banken med pengene. Så ville staten også tjene, når bankens kurs begyndte at stige. Det ville Danske Bank ABSOLUT ikke! Det blev klaret med et lille trick. Man stillede krav til alle bankerne om, at man ville have aktier for pengene, men da tiden kom viste det sig, at ikke alle banker var aktieselskaber og man måtte opgive at købe aktier i Danske Bank. Det lykkedes banken og Foghs regering at snyde socialdemokratiet og SF og på et hemmeligt møde mellem partierne opgav man derfor kravet. Banken tjente 46 milliarder på statens indskud og den gav pengene til aktionærerne i stedet for at betale dem til Statskassen.


Danske Bank havde udvist meget dårlig ledelse og hele befolkningen var blevet taget som gidsel. Da nu krisen var overstået, hvad skete der så? Ja, alle bankerne fik besked om at have flere penge liggende, så de ikke uden videre igen kom ud i sådan en situation. Det var det hele.


Der var ingen der tænkte på almenvellet her. Det hele derejede sig om, at bankerne ikke skulle kontrolleres, ikke bremses af betingelser og ikke reguleres af lovgivning. Sådan er det også den dag i dag. Danske Bank har i dag et overskud på over 1 milliard kr om måneden og det er de utilfredse med.

Det er et resultat af parlamentarisme. Partierne konkurrerer, tænker kun til næste valg og udskyder længst muligt upopulære beslutninger.

I et demokrati ville denne situation ikke kunne opstå, for ingen ville tage helt særlige hensyn til Danske Bank.

Denne gang kostede det os 46 milliarder kr og hele vores velfærd var i stor fare. Det må ikke ske igen. Hjælp os med at få indført demokrati!

 

Har du allerede sendt din støtte fra en af de andre sider? Så behøver du ikke at gøre det igen!

#

Støt Borgertingets arbejde! Det er dyrt og der er ikke andre indtægter end frivillige bidrag.

Store så vel som små beløb vil blive modtaget med taknemmelighed.

Sparekassen Djursland konto 9388 0001426311


Hver en øre bliver brugt på at gøre Borgertinget bedre kendt.

Copyright @ All Rights Reserved

Dete domæne bruger cookies. Klikker du videre, accepterer du brugen. En cookie er en programstump som hjælper netop DIG med at få den bedste betjening her. Den kan ikke bruges selvstændigt.

Godkend