66 år med parlamentarisme

66 år med parlamentarisme uden indblanding.

Det er usikkert, hvornår man kan kalde vores styreform for parlamentarisme. Den allerførste spæde start kom med Grundlovens indførelse i 1849 med de uofficielle klubber, hvor folketingsmedlemmer med nogen lunde samme opfattelse fandt sammen.


I 1870 dannedes de første partier og i 1918 havde de politiske partier definitivt afskaffet demokratiet for i stedet at styre landet med egne, egoistiske mål i sigte.


35 år senere er Førstekammerets regulerende, højreorienterede indflydelse efterhånden så udvandet, at det ikke længere har betydning og nu er der intet der hindrer partiernes indbyrdes amgtkampe. Det er nu 66 år siden.


5 år senere fik vi den almene folkepension og i 1960 lød der optimistiske toner fra Socialdemokratiet. Verdenshandelen var omsider ved at komme i gang igen efter 2. Verdenskrig:

"Nu går det opad. Den automatiske indkomststigning betyder, at skatterne vælter ind. Vi vil vide at gribe denne historiske chance. Disse penge skal ikke betales tilbage som skattelettelser men bruges til at skaffe befolkningen de goder, som flertallet ønsker. Vi vil bygge universiteter og læreanstalter. Vi vil bygge sociale institutioner. Vi vil støtte kunst og kultur. Vi vil højne standarden på alle områder."


Ambitionen var klar. Det var borgernes penge og de skulle bredes ud, så alle i samfundet havde glæde af dem. Den rene parlamentarisme var kommet godt fra start.


Helt naturligt medførte et øget offentligt forbrug også øgede skatter. Borgerne følte også, at de fik noget for pengene, men i 1973 gik det galt. Glistrup kom ind fra den yderste højrefløj og forlangte staten nedlagt og alle dens aktiviteter solgt. Folk endte dog med at indse, at der var en sammenhæng mellem de betalte skatter og den offentlige velfærd og velfærdsstaten fik lov at stå næsten uantastet indtil 1983, da Schlüter skrev en drejebog der ville underminere den.


Ideologisk var det en kamp imod solidariteten og samfundsborgerens stærke fællesskabsfølelse. Samtlige regeringer siden har fulgt den vej.

Fogh effektiviserede nedbrydningen af velfærdsstaten og da hans tid var omme, kunne vi konstatere, at vi havde mistet kontrollen over pengepolitikken, at vi havde en helt ustyrlig banksektor med adskillige konkurser, en ødelagt skattekontrol og en stærkt presset velfærdsstat, at borgernes gæld til Staten var vokset til formidable 78 milliarder kr.og at den manglende skattekontrol havde medført et bedrageri på 26,5 milliarder kr. Derudover havde han bragt os på kanten af en statsbankerot.


Thorning strammede dagpengereglerne, solgte en del af D.O.N.G. til en amerikansk kapitalfond og satte gang i privatiseringen.


Løkke satte yderligere gang i skattesnyderiet og gav desuden skattelettelser for 20 milliarder kr. og i dag kan vi konstatere et tab på knap 160 milliarder kr. Det svarer til, at vi alle sammen har indbetalt omkring 40.000 kr i skat som uden videre er blevet sendt op til en forholdsvis lille gruppe i samfundets top som nu skylder os 150 - 200 millioner kr hver.


Det er en helt naturlig konsekvens af parlamentarisme. De politikere, vi betroede demokratiet efter Grundlovens indførelse, afviste det for i stedet at forfølge snævre, egoistiske mål på bekostning af helheden.


Der er mange eksempler på, hvordan interessegrupperne i Folketinget har skadet civilsamfundet:


De solgte en del af D.O.N.G. til Goldman Sachs, DSB Gods til Dansk Fragtmænd, Statens Seruminstitut til sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og Kastrup Lufthavn til den australske investeringsbank Macquarie,


De nedlagde nærmest Skat uden at sikre sig en effektiv skatteinddrivelse på anden måde.


De krævede 2% ekstra effektivitet om året overalt i det offentlige og sparede samtidig 1,8% på borgerne hvert år.


Goldman Sach og Macquarie tjente tilsammen 25 millairder kr. og måske mere.


Statens Seruminstitut blev solgt for 15 millioner kr.


Effektivitetskravet og besparelser har skabt meget betydelige problemer bl.a. i sundhedssektoren og vi har ikke råd til at få renset vores grundvand.


I de 5 korte artikler som hører til dette afsnit kan du læse ret barske eksempler på, hvordan politikerne fra begge fløje udnytter os i jagten på magt til sig selv. Det er ikke morsom læsning og du er i den gode ret til at blive godt gal.








Copyright @ All Rights Reserved

Dete domæne bruger cookies. Klikker du videre, accepterer du brugen. En cookie er en programstump som hjælper netop DIG med at få den bedste betjening her. Den kan ikke bruges selvstændigt.

Godkend